lijkt me lekker, nu nog een vertaling vinden vanuit het deens :
Så er det endelig ved at være jul, og det betyder jo traditionen tro dejlig julemad efterfulgt af årets bedste dessert - Risalamanden.
I tilfælde af, at du ikke helt kan huske hvordan man laver en lækker risalamande, er her en opskrift der garanterer et godt resultet. Husk at putte en hel mandel i risalamanden, så i undgår at skulle spille terninger om mandelgaven!
Ingredienser:
(3-4 pers.)
1 dl vand
60 g grødris (ca. ¾ dl.)
4 dl sødmælk
Korn af ½ stang vanilje
1-2 spsk sukker
10 smuttede, hakkede mandler
1 hel mandel
3 dl piskefløde
200 g kirsebærsauce
Fremgangsmåde:
Vandet bringes i kog i en tykbundet gryde. Drys risene i det kogende vand under oprøring og kog dem i ca. 2 minutter. Tilsæt mælk og vanilje. Bring det i kog under omrøring. Kog grøden ved svag varme, under låg, ca. 35 minutter. Rør i den af og til. Afkøl grøden. Rør den med sukker og mandler. Pisk fløden til et let skum og vend den i grøden. Sæt desserten koldt og anrettes i høje portionsglas.
Varm kirsebærsaucen op og hæld den forsigtigt over risalamanden.